Bæredygtighed

Nyt tøj af overskudsstof
By Baldvinsson skaber bæredygtigt børnetøj af overskudsstof og bidrager på den måde til at modebranchen bliver lidt grønnere. Vores tilgang til bæredygtigt børnetøj tager udgangspunkt i overskudsstof. Mange store modehuse og tekstilproducenter producerer cirka 10% stof mere end de skal bruge. Det er dette overskudsstof, som vi med stor omhu håndplukker og anvender til vores børnetøj. På den måde spares der mange ressourcer i produceringen af vores tøj. 

GOTS certificeret fabrik
GOTS står for Global Organic Textile Standard og er en international certificering der betyder at man lever op til strenge krav til at tøjet er produceret miljømæssigt korrekt og socialt ansvarligt. Vores tøj produceres på vores egen indiske GOTS certificerede fabrik hvilket betyder at vores tøj bliver fremstillet uden giftig kemi. Det er en certificering vi er meget stolte af at have! Langt størstedelen af det overskudsstof og garn vi anvender er økologisk, men da vores materialer er overskudsstof kan vi ikke sætte GOTS mærkater på vores tøj selvom det lever op til GOTS standarderne for økologisk tøj. Det betyder at du med god samvittighed overfor både børn og miljø kan købe vores børnetøj. Vi besøger vores indiske fabrik flere gange årligt og disse besøg fungerer både som kvalitetskontrol af fabrikken og indkøbsrejse hvor der med stor omhu købes overskudsstof.

Begræns spild
Da vores tøj laves af overskudsstof er det mængden af tilgængeligt stof der sætter rammen for det antal vi kan lave. Derfor fås nogle styles kun i et begrænset antal. På den måde sikrer vi, at vi bruger alt det stof vi indkøber og på den måde minimerer vi spild af stof. 
Den lille mænge af overskudsstof der er i vores produktion, anvender vi til mindre ting for eksempel bloomers, hårbånd eller håndsyede muleposer. Vores tilgang til bæredygtighed handler derfor om, at bruge de eksisterende ressourcer, undgå spil og bruge eventuelt spild på mindre ting.

Unisex styles forlænger levetiden
I forlængelse af vores vision om at mindske spild er mange af vores styles unisex. Dette gør det lettere for tøjet at gå i arv til mindre søskende eller andre familiemedlemmer på tværs af køn. På den måde forlænges tøjets levetid og man minimerer køb-og-smid-væk.